Jeg maler udsigten fra mit øjes altan

Jeg maler udsigten fra mit øjes altan; det enestående rum vi alle er omgivet af. 

Mine værker er abstrakte. Et legende univers med landskabslignende kompositioner.

Ofte med en form for genkendelig figuration, der vækker association til naturen. Vertikale og horisontale linier fra det fysiske landskab vi er omgivet af og de indre landskabers mylder og minder fra en svunden tid. 

Solen har en central rolle i de fleste af mine værker. Den vidner om en magisk kraft, der har indvirkning på os alle og ikke mindst naturen.

Jeg er særligt optaget af farverne og nærer en visuel begærlighed til palettens uendelige farvekombinationer - at gradbøje farven til en vifte af uanede nuancer, der som skrigende og florlette toner danser i takt og utakt på lærredet.

Jeg er evigt undersøgende på virkningen af malingen som medie, kombinationen af malingen i dens faste og flydende form. Legen med de bevidste rene farvestrøg kombineret med den intuitive pensels rejse, hvor udfaldet i nogen grad lades til tilfældighederne. Jeg arbejder på at skabe ro i spændingsfeltet mellem styring og vildskab, så de flydende penselstrøg balancerer i mødet med stramhedens præcision. 

Jeg arbejder overvejende med akrylmaling, og den senere tid anvender jeg desuden akrylspray som virkemiddel. Det tilfører maleriet spændende dybde og dimensioner.

Min tilgang til maleriet er som oftest intuitiv. Valget af den første farve dikterer ruten frem, hvorefter jeg i de næste lag i processen vækker former til live med penslen. Penslen skærer så at sige bevidst og ubevidst sine former og veje frem på lærredet. Formerne mødes ofte i gentagne overlap, som bjergtoppe i horisonten.

Perspektivet interesserer mig i særlig grad, at der er udsigt til veje ind og ud af maleriet. Veje som fører beskueren et sted hen, eller veje der ender blindt. Sidstnævnte som et symbol for de ubekendte sider af livet – fremtiden. Motivet og formernes placering i forhold til hinanden indikerer en form for perspektivering af tid og sted. Nuet, fortiden og fremtiden.

Desuden optager arbejdet med spejlinger mig i høj grad. At en form står i slægtskab til en anden lignende form. Spejling anser jeg som en bekræftelse af eksistens. Vi bekræftes i vores relationelle forbindelser og tilhørsforhold i livet.

Et spørgsmål har brug for et svar. Og ikke mindst, skyggen bekræfter lyset. Eller omvendt.

Min evige inspirationskilde er naturen. Modsætningsforholdet mellem ubalance og harmoni.

Jeg er fascineret af naturen, dens kræfter, det at vi er omgivet af noget vi ikke sådan lige har kontrol over.

At vi kun kan se så langt øjet rækker. 

Jeg ser maleriet og naturen som en uudtømmelig kilde.

Der er uendelige perspektiver, at indfange hele livet.